Murer tilbud på tegl og teglsten

Få 3 gratis murer tilbud

Har du brug for hjælp til murerarbejde, vandskuring eller facaderenovering i Ringkøbing, Fredericia eller? På 3murertilbud.nu kan du nemt og uforpligtende få 2-3 100% stærke murer tilbud fra murere, der gerne vil udføre din mureropgave. De murer firmaer vi benytter, udfører deres arbejde med stor glæde i bl.a. Ringkøbing fordi de vil og kan – ikke fordi de er nødt til det.

Faglig stolthed er adelsmærket for disse murere, der alle har adskillige års erfaring og ekspertise i at bruge de bedste materialer til hver enkelt murerjob. Det hjælper dig til at få ordnet din murer opgave i Fredericia eller Ringkøbing bedst muligt med det bedste resultat. Uanset om du leder efter bistand med en lille eller en større lokal mureropgave, kan du få hjælp fra en certificeret murer via murertilbud.nu. Erfaring med murerarbejde i tidligere tider er også i dag en vigtig kvalifikation primært ved vedligeholdelse af gamle murstenshuse.

Brænding af tegl

I middelalderen foregik brænding af tegl i små ovne, der var placeret i nærheden af byggepladsen. Munkene havde kendskab til lerets egenskaber, og de vidste, at det rødbrændende ler lå oven over det gulbrændende. Hver egn i landet havde sit eget teglværk. Derfor varierede murværkets udseende fra egn til egn.

Industrialiseringen

lndustrialiseringens fremmarch fra midten af 1800-tallet medførte stor indvandring fra land til by. I byerne opstod der en ny og hurtigt voksende arbejderklasse og dermed et voldsomt behov for boliger. I København betød overbefolkningen, at befæstningen med voldanlæg omkring byen ikke længere kunne opretholdes. Man blev nu nødt til at bygge boliger på de store åbne arealer uden for voldanlægget. Det betød, at der skød omfattende boligkvarterer op med lynets hast – de såkaldte brokvarterer: Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.

Den samme udvikling så man også i andre større byer landet over. Det stadigt voksende behov for nye boliger gav arbejde til murerne. Alene i København steg antallet af murersvende og murermestre fra ca. 1.000 i 1860 til ca. 3.000 i 1901. Behovet for materialer steg naturligvis i takt med den store bvggeaktivitet, og egnens små teglværker kunne ikke klare efterspørgslen. Derfor blev det nødvendigt at sejle mursten til København fra både Fredericia, Sønderjylland og Nordsjælland. For at kunne følge med efterspørgslen måtte produktionen på teglværkerne industrialiseres.

De håndstrøgne mursten, der blev formet i primitive træforme, blev suppleret af den industrielt fremstillede maskinsten. Maskinstenen blev presset ud i lange stænger gennem et mundstykke og skåret i den rette størrelse af metalstrenge efter samme princip, som vi kender det fra en æggedeler. Det var i denne hektiske periode, at begrebet “Dansk Normalstens Format” opstod. Det havde til formål at standardisere murstensprodukterne. Et format, der har holdt ved helt til vores tid.

Enkle regler

Tidens beboelsesejendomme blev muret op i massivt murværk i skiftende stilarter og arkitektoniske udtryk. Mod gaden var facaderne blankt murværk i røde sten og med forskellige udsmykninger. Mod gården murede man i de noget billigere gule mursten, og overfladen blev her ofte udjævnet med en berapning. Byggelovgivningen var enkel. Husene holdt sig oprejst, når blot få forholdsregler blev overholdt. 3 1/2 sten murtykkelse i fundamentet og 1 1/2 sten på femte sal. De lodrette kræfter blev overført fra bjælkelagene til facadens murpiller og til hovedskillerummet.

De vandrette kræfter blev optaget i skillevæggene og i de stabiliserende trapperum. Det vidste enhver murer og bygmester på den tid. Men sådanne simple regler kunne naturligvis ikke opretholdes, så i 1916 tog ingeniørerne over. I Norm for Beregning af Husbygningskonstruktioner formulerede man for første gang beregningsregler for, hvilke trykspændinger der må optræde i en muret konstruktion. I normen skelnede man også mellem forskellige fuldbrændte mursten alt efter deres hårdhed, og for første gang optræder kalkmørtel iblandet cement. Cementen havde den virkning, at mørtlen hærdnede hurtigere og opnåede større styrke. Der var dog langt fra tale om de cementmængder, vi ser i dag.

Betonelementer og murer

I 1973 var der oliekrise. Den satte en drastisk stopper for tidens kloge byggeteknik. Sammuringerne mellem for- og bagmur blev beskyldt for at være årsag til et dårligt indeklima og et højt energiforbrug. Det resulterede i et krav om totalt at adskille for- og bagmur, bortset fra trådbinderne. Konstruktionsændringen medførte, at de lodrette og vandrette kræfter ikke længere blev fordelt på begge murskiver. I stedet blev de koncentreret på enten for- eller bagmur.

Betonindustriens producenter af helvægselementer var ikke sene til at se mulighederne, og snart var belastningen udelukkende koncentreret i bagvæggen, der nu bestod af helvægselementer af beton. Disse elementer blev monteret af tømrere og jord- og betonarbejdere. Det varede for længe, før murerfaget rigtig forstod, hvad der var sket, så tilbage til murerne var nu kun skalmuren. De indeklimamæssige fordele, der var i fuldmurede huse, er ikke de samme i huse med blot en skalmur af mursten. Inden i de huse er der et helt andet hus, og det er ofte af beton.