Handel på Lolland og Falster i gamle dage

Ret til at handle toldfrit

Nakskovs centralitet byggede i udstrakt grad på de billig handel rettigheder, den fik tilkæmpet sig i konkurrence med de andre købstæder. I 1539 fik byen et marked, som hidtil havde været afholdt i Maribo. Som vist nok eneste købstad på Lolland og Falster fik byen 1556/1557 ret til at handle toldfrit over hele landet på samme vilkår som Ribe. I 1567 blev byen den ene af Lollands kun to udskibningssteder for øksne. I 1630´erne var den midtpunkt for det kortlivede saltkompagni på Lolland-Falster, og 1662-1687 var byen desuden stabelstad for hele Lolland. Nakskov fik aldrig tildelt et monopolopland. Vel fordi byen alligevel ikke havde de nødvendige handelsrettigheder til at give det kraft. Men et fingerpeg om, hvad borgerne i byen selv for deres legale opland, var det vel, da man i 1651 ansatte en vagt til at afpatruljere for ulovlig bondesejlads i Halsted Kloster Len, dvs. Nørre og Sønder Herreder.

I lighed med de andre købstæder på Lolland var man opmærksom på at sikre sit maritime opland. På Falster gjaldt det også først og fremmest for købstæderne om at sikre sine grænser ud over havet. Konkurrerende nabokøbstæder spillede ingen rolle hverken i Nykøbings eller Stubbekøbings privilegier og andre billig tilbud handel rettigheder. Ingen landmarkeder vides at være flyttet ind til disse byer, som heller ikke under nogen form fik et privilegeret opland. Der blev ført enkelte sager mod indtrængende købmænd, men langt vigtigere var præciseringerne af, hvilke havne der var lovlige. Disse hjalp Nykøbing til at kunne føre sag mod udenlandske købmænds handel ved Gedser.

Bondehandelen

Byens influensfelt rakte altså dertil, men ellers var Nykøbing Slot og det tilhørende livgeding for enkedronningerne en langt vigtigere centralitetsfaktor end bondehandelen. Slottet må da ses som billig tilbud handel udslagsgivende for, at Stubbekøbing fra midten af 1600-tallet sættes i skyggen. I dronning Sophies ægteskabskontrakt fra 1572 var bønderne på det meste af Lolland og Falster underlagt den senere enkedronning. Store mængder landgildekorn blev derfor løbende indført til Nykøbing. Men afgiftskorn har langt fra haft samme multiplikatorvirkninger for den lokale økonomi som almindeligt salgskorn.

Korn handel på Lolland-Falster 1761

En udpræget homogen region med jævnstore købstæder, typiske egnscentre med lokalt afgrænset tilbud centralitet. Men oplysningerne her er de mindst dækkende, for som præsten i Horslunde skrev – “Rug og Havre saaes som bekjendt i Lolland kun til Agerdyrchernes egen Husholdning, saasom jorden er bekvem til at frembære Hvede, Byg og Erter til at afhændes”. De lollandske kornvarer gik ifølge C.D.F. Reventlow for at være de ringeste i landet og kunne kun sælges til brændevinsbrænderne i billig tilbud handel København og Flensborg. Samtidig var købmændene under voldsomt pres af “Landprangere som vi vel have med Bekostning begyndt paa at hemme, mens faaet saa eftertrykkelig Modstand af Bøndernes Forsvar, at vi hermed og maa tie”, som Nykøbing-købmændene skrev i foråret 1762. Konklusion: Købstadsstrukturen var egal. Byerne plejede deres eget opland, og kun Nykøbing underløb i 1762 en del af Stubbekøbings terræn og kan med nogen ret kaldes et regionscenter.

Plads til udvidelse

Mange materialer skal have plads til at udvide sig, når de opvarmes. Det kender vi fra togskinner, som lægges med et lille mellemrum. Plast udvider sig også i varme. For plasttagrendernes vedkommende vil en temperaturstigning fra frysepunktet til 30 grader sommervarme få en 10 m lang rende til at vokse med omkring 2,5 cm. Det skal der tages højde for ved opsætningen. Ender tagrenden op mod en vindskede eller fremspringende billig mur, skal der holdes et mellemrum på mindst 2,5 cm.

Foregår monteringen på en varm sommerdag, kan afstanden dog reduceres til ca. 0,5 cm. Tagrenden kan bevæge sig frit i rendejernene, men kommer længden over 18 meter, må renden forbindes til nedløbsrøret med et såkaldt ekspansions-tudstykke uden limning, hvor den frit kan glide frem og tilbage. Ligeledes skal der ved afstande på over 8 meter mellem to hjørnesamlinger (geringer) indskydes et ekspansionsstykke (ulimet) i renden. Samles et nedløbsrør af to længder, bør det også ske med en billig rørsamlemufle, hvor rørene frit kan bevæge sig et par millimeter frem og tilbage.